Guld, Euro og Dollar
Bragt
som læserbrev i JydskeVestkysten fredag den 15. september 2000
Igennem længere tid har vi oplevet et fald i euroens kurs i forhold til den amerikanske dollar.
Der har været fremført mange forklaringer på dette fænomen af fagøkonomerne, men de forekommer mig alle at overse et vigtigt faktum. Ingen af forklaringerne synes at tage hensyn til den uofficielle grå og sorte økonomi der findes i verden. Man forestiller sig, at udviklingen fra at grave guldet ned, i gamle dage, til at sætte penge i banken, idag, er universel og gældende for hele
verden.
Men der findes store dele af kloden med krig, ufred og usikre tilstande. Her er den lokale nationale valuta så ustabil, at den ikke kan bruges til at spare op i. Og i disse områder har stærke og stabile vestlige valutaer overtaget både guldets og delvist også den lokale møntfods rolle. De to foretrukne valutaer er amerikanske dollars og tyske DM. Dem kan man gemme i en skotøjsæske, og de vil stadig have en værdi, selvom økonomien bryder
sammen.
Imidlertid er det ikke længere sikkert at gemme kontanter i form af DM. Når euroen kommer på gaden, så skal de veksles. Det skal dollars derimod
ikke.
Også kriminelle i hele verden har brugt dollar og DM som internationalt gangbare kontanter. Og en narko- eller våbenhandler er ikke interesseret i snart at skulle i banken for at ombytte formuer i DM til euro.
I de grå og sorte økonomier sker der derfor et skift væk fra DM til dollar. Og efter loven om tilbud og efterspørgsel, så vil kursen på euro falde og dollar vil
stige.
Ironisk nok er faldet i euroen i perioden før den kommer på gaden således tegn på dens - og DM's - styrke. Det er det midlertidige fald i evnen til at fungere som guld, der er skyld i
kursfaldet.
Når euroen bliver fysisk håndgribelig, så vil den blive brugt som DM tidligere blev det, side om side med dollaren. Og så vil dens værdi stille og rolig igen stige i forhold til dollars.
Den skæve udvikling mellem euro og dollars, vi oplever i øjeblikket, giver et fingerpeg om hvor stærke de grå og sorte økonomiske kræfter i verden er. Det er uhyrlige summer, der cirkulerer udenfor det officielle system.
Jeg synes det vil være rent hasard, at lade kronen være udenfor i kulden og overlade den som et let offer for stærke internationale grå og sorte kræfter, - urocentre, kriminelle og
spekulanter.
Jeg tør ikke andet end at stemme
JA til euroen.
Birger Jørgensen,
Aabenraa den 6. september 2000
PS.: Da jeg
skrev dette, var det et synspunkt jeg ikke tidligere var stødt på. Men
selvom jeg stod alene med det og ovenikøbet ikke engang var fagøkonom,
så mente jeg nu alligevel, at tanken var rigtig. Der var dog overhovedet
ingen respons på mit læserbrev. Dagen før afstemningen om den
europæiske møntunion så jeg i Politiken, at der dog var én mere, som
delte min mening. Det var Robert
Mundell, som jeg indtil da aldrig havde
hørt om. Læs hvad han mener her.